En vandretur.

Queranil griber fat om hans bevingede ridedyr, vildelveren er ikke vant til at flyve.

da de er nåede langt over trækronerne smiler arion skummelt for sig selv og sætter farten op i stedet for at flyve ned imod skoven flyver de højre og højer op imod sølv bjergende en lav mumlen undslipper hans mund "har dit folk aldig lært dig aldig at stole på en fremmed"

Queranil kigger sig omkring og opdager snart hvad der er ved at ske, med den behændighed der kommer fra et liv som jæger griber han sin bue og går i gang med at strenge den.

"Skaberene beskytte os."

arion ser vildelveren trække sin bue og mumler hurtig nogle ord et stålskold begynder at tage from omrking pegasussen og den´s rytter hesten mærker den velkente magi og gør som den er trænnet til begynder at flyve næsten lodret op i en halsbrækkende fart

Queranil ser skjoldet, stopper arbejdet med buen og hive hans lille jagt kniv frem, med en en kort banden på et gammelt elvist sprog hamre han kniven ind et stykke ved siden af hans pegasus' højre vinge.

"skaber lad den lande nogenlunde som andre fugle"

pegasussen skriger i smerte men eftersom den er trænet til kamp fortsætter den hastit imod bergene godt nok meget slingeren da dens ene vinge næsten ikke kan bruges arian stiger i forfærdelse på vildelveren "lad være emd at gøre ham fortæd han er et helligt dyr ved sølvtårende fatter du ikke hvor forfærdeligt det er at såre et dyr der er så rent i er virkelig nogle barbare lanther havde ret jeg burde lade ham smide dig af og se dig styrte i dødene for det du har gjort"

Queranil ser ikke tilbage da han råber

"Jeg sagde at jeg ikke flyver, Skaberene vide at bedrage er en synd."

hvorefter han gentager stikket på venstre side af pegasusen i håbet om at den så ville droppe idéen om at stige yderligere.

pegasusen skriger igen af smerte arian mumler igen nogle ord og en kraftig magi begynder at omslutte den nu meget hurtigt falende pegasus og begynder at løfte den og dens rytter op

Queranil stirre fornærmet på Arion og begynder endnu engang at strenge hans bue.

arion koncentrere sig om at holde sin levatiation og sit metalskjold oppe mes han fortsætter kursen imord sølv bjergende

Queranil kigger kort på pegasusen, tænker et øjeblik men lader så til at droppe idéen, dette er ikke dens fejl.

Vildelveren går tilbage til at stirre aggresivt på Arion.

arion fokoserede hård på at holde konsentrationen da han ikke er vant at bruge så meget magi på en gang men roligt og støt får han leveteret vildelveren og den sårede hest længere ind i sølv bjergene end nogle anden vildelver før har været

"Du er ikke fra skoven mælkeskind, du har aldrig set en jærv trængt i en krog?" Vrisser Queranil, før han bliver helt stille og fokusere på at få en mulighed for at sætte en pil i Arion.

ignorere elveren og fortsætter den trættende tur hans han bider sig så hårdt i løben at en dråbe blod løber ned over hans hage langt om længe når de laningspladsen

((næste post i sølvbjergene landingspaldsen))